Trivselsrådet - Søndermarksskolen, Vejle

Velkommen til Trivselsrådets hjemmeside.

 

 

 

 

 

Til forældre, medarbejdere og lokale virksomheder

 

 

1. del af Søndermarksskolens digitaliseringsstrategi har været en stor succes. Målet var, at vi ved juletid skulle nå op på, at 80% af skolens elever i 4. - 9. klasse medbringer egen bærbar/tablet. Allerede i september var vi oppe på 84%. Nu er vi klar til næste step:

 

 

Vi vil gerne hjælpe de forældre, som ikke har mulighed for at købe en bærbar til deres børn.

 

 

Vi ved, at der rundt omkring er ældre bærbare/tablets, som måske står til at skulle kasseres, fordi de er nedskrevet eller ikke er helt moderne. Vil du hjælpe os med at få fat på nogle af disse ældre maskiner? Så vil vi gøre dem klar til brug og sælge dem for et symbolsk beløb, for de af skolens elever, som ellers ikke kan få deres egen.

 

Vil du selv hjælpe med at ”rense” maskinen, før den afleveres er det meget fint. Ellers vil vi gøre det.

 

 

Skolen arbejder udelukkende Web 2-baseret. Det betyder, at computeren blot skal kunne gå på nettet. Derudover skal den helst kunne holde strøm i en times tid eller mere.

 

 

Hvis du har en bærbar til os eller har fundet en leverandør, skal du blot kontakte os på trivselsraad@trivselsraad.dk eller ringe til skolen på Tlf. 76 81 40 80.

 

 

Vores indsamling starter 1. november og kører frem til d. 15. december.

 

 

Hjælp os med at gøre en god skole endnu bedre for alle børn.

 

 

Venlig hilsen

 

 

Trivselsrådet ved Søndermarksskolen